Tjek ærtemarker for rodbrand

Hvis ærtemarken ikke udvikler sig tilfredsstillende, er det vigtigt at få styr på, om årsagen er mørkfarvning af rødderne forårsaget af rodbrand eller andre sædskiftesygdomme.
Bælgplanter (særligt ærter og hestebønner) er følsomme overfor jordbårne svampe, som kan overleve i jorden i mange år. Ærterne på billedet er taget fra en byg/ært mark, hvor ærterne står under byggen og ser tørkestressede ud. I marken har der været hestebønne i 2013. Det er en sandsynlig årsag til mørkfarvning på rødderne. Det anbefales, at undlade dyrkning af ærter eller hestebønne i denne mark de næste 8-10 år. Udover passende afstand mellem bælgsæd i sædskiftet kan afvanding, kalkning og jordbehandling mindske problemerne med sædskiftesygdomme i bælgsæd.