Flyyyyyyyvehavre….

Kornet skrider, og inden længe vil flyvehavren rage op. Det er ikke kun fremavlsarealer, der skal holdes fri!

Alle ved, hvor træls det er med ukrudtsarter, der er vanskelige at bekæmpe. Her er det værd at huske, at man kan gøre meget selv; for det første ved RETTIDIG OMHU. Der er ingen grund til, at en lille uskyldig flyvehavreplante får lov til at blive til en koloni, og herefter til mange kolonier. Hver eneste flyvehavreplante tager næring og vand fra en tilsvarende kornplante.

Kan det være sjovt at luge flyvehavre? Absolut, hvis man er flere om det, og der er masser af saftevand og boller. Og så kan du samtidig holde øje med, om der er andre uønskede arter – f.eks. gulurt – på vej til at invadere dine marker.

Find den, før den støder din nabos øje.