Vinteren står for døren

Nu er vi kommet ind i vintermånederne og forventer dermed at vejret byder på lidt kulde, sne, regn og blæst. Når det bliver koldt kryber vi sammen i husene. Dine dyr skulle gerne have mulighed for, at gøre det samme.

I økologivejledningen er der særlige afsnit omhandlende udegående dyr i perioden 1. december til 1. marts og ved generelt vinterligt vejr.

Hér er nævnt nogle vigtige regler du skal overholde, hvis dyrene er ude i denne periode.

1. Fri adgang til stalden hele døgnet eller adgang til et læskur.

Dyrene skal have mulighed for at holde sig tørre og varme. Samtidig er der krav til at alle dyr skal kunne ligge ned samtidigt og at lejearealet skal være fri for træk og der skal være tørt og velstrøet.

2. Dyrene skal være vinterklar.

Der skal være udviklet et kraftigt hårlag og de skal være i god huld. Der skal tildeles supplerende foder, så dyrene kan opretholde god huld.

3. Adgang til græs og vand.

Græsningsarealerne skal være så store at der altid er græsdækkede arealer, der ikke er trådt op. Derudover skal der altid være adgang til friskt frostfrit drikkevand.

Er du i tvivl dine dyrs vinterforhold lever op til reglerne - så kontakt din økologirådgiver.