Virtuelt åbent hus hos skovlandbruger Mads Helms

Fra 26/05 kl. 10:00 - Til 26/05 kl. 11:15

Adresse:
Mads Helms, Isenbjergvej 19, 7361 Ejstrupholm
Deltag i virtuelt åbent hus og bliv klogere på udfordringer og fordele ved skovlandbrugssystem med malkekøer og fodertræer nu og fremadrettet.

Skovlandbrug er flere træer og buske i agerlandet og et mere robust produktionssystem, ligegyldig produktionsgren. Netop træer og buske kan være en del af løsningen i forhold til mange af de udfordringer som landbrugssektoren står overfor, herunder både verdens klima- og biodiversitetsudfordring. Så kom til åbent møde og se og hør om, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis. Bliv bl.a. klogere på hvilke udfordringer og fordele skovlandbruger Mads Helms ser ved sit skovlandbrugssystem bestående af malkekøer og fodertræer både nu og fremadrettet.

På grund af de nuværende forsamlingsrestriktioner må vi afholde arrangementet som en live begivenhed i Microsoft Teams. 

Program

10.00 – 10.10: Velkomst og introduktion til dagen v/Mads Helms, mælkeproducent og skovlandbruger, og Mette Kronborg, Økologisk Landsforening.

10.10 – 10.30: Film: Skovlandbrug med malkekøer og fodertræer hos Mads Helms samt efterfølgende refleksioner, spørgsmål og dialog.

10.30 – 10.40: Film: Skovlandbrug, tilskud og regler samt efterfølgende refleksioner, spørgsmål og dialog.

10.40 – 10.55: Etablering af fodertræer v/Anders Elmholdt, Skovdyrkerne.

10.55 – 11.10: Dyrevelfærd i et skovlandbrugssystem v/Iben Christiansen, Økologisk Landsforening.

11.10 – 11.15: Afrunding og opsamling samt information om fremtidige arrangementer i skovlandbrugsnetværket v/Mads Helms og Mette Kronborg.

Pris og tilmelding

Arrangementet er gratis. Der er begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig efter først-til-mølle-princippet senest 20. maj kl. 12.00 her: 

Navn *
Adresse *
Postnummer og by *
Telefonnummer *
E-mail-adresse *

Vel mødt!

InTRÆgrer 3.0: integration af træer i økologisk landbrug

Arrangementet er en del at projektet InTRÆgrer 3.0: Integration af træer i økologisk landbrug, som har til formål ved agerskovbrug af anvise et nyt økologisk produktionssystem med robust økonomi, mindre klimabelastning og større biodiversitet. Læs mere her. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.