Erfagrupper blev klogere på efterafgrøder i regnvejr

Flere end 40 deltagere fra forskellige plante-erfagrupper trodsede vejrudsigten og var med på ØkologiRådgivning Danmarks rundtur til spændende efterårsmarker.

Det var klamt og koldt, men debatlysten og kaffen var varm, og alle lyttede intenst til Michael Tersbøls indledende præsentation af de økologiske marker i 2025: Fantastisk jordfrugtbarhed og ingen rodukrudt, en situation, der er opnået i kraft af efterafgrøder sået tidligt i august.

- Det kan vi, fordi de fleste økologer nu råder over tilstrækkelig tørringskapacitet og skårlægger kornet før høst. Det var en regnfuld inspirationstur i oktober 2019, der sparkede det hele i gang fulgt op af spændende forsøg og grøftekantsmøder, fortæller Michael Tersbøl.

Inspirationsturen begyndte ellers med snigpremiere i konkurrenceparcellerne til Efterafgrødekampen. Der er tale om efterafgrøder sået i slutningen af juli efter vinterbyg, og der bliver virkelig kamp til stregen både over, på og under jorden i de forskellige blandinger. Det kan allerede ses, at der har været et svirp nattefrost forbi, og der var en himmel til forskel på den sørgelige parcel med lovpligtige efterafgrøder og de struttende konkurrenceparceller.

Der blev gravet planter op og sammenlignet rødder, men kampens endelige afgørelse bliver målt til næste år: eftervirkningen i den vårbyg, der skal høstes på arealet i 2020. Men forinden bliver parcellerne også vurderet af eksperter på ukrudtsdækning, muligheder for at give føde til vildt og insekter samt evne til at opsamle næringsstoffer.

Turen gik videre til kløvergræsefterafgrøder etableret i rug, vårbyg og havre i foråret med forskellig udsåningsteknik. Ikke mindst rødkløver efter rug lover godt for såvel kulstof som kvælstof.

Alt det, vi ikke ved om efterafgrøder

Under den efterfølgende kaffe skortede det ikke på gode forslag og kommentarer til værten, og debatten rundede også nogle af de udfordringer med efterafgrøder, vi stadig mangler at få løst: Vi kender for lidt til sortsforskelle i de forskellige arter, og det kan gøre det svært at sammenligne resultater af forskellige blandinger og forsøg. For eksempel er der stor forskel på rødkløversorterne Rajah og Suez, hvor sidstnævnte i fugtige år kan udfordre selv rugs konkurrenceevne. I efterafgrødeblandinger er forholdet mellem arterne angivet som vægtprocent, hvilket egentlig ikke giver meget mening med de store forskelle i tusindkornsvægt, der er såvel mellem arterne som inden for arterne. En procentangivelse ud fra en normal udsædsmængde af arterne i renbestand ville være mere brugbar.