Skovsgaard Gods høster mel, gryn og øl

Ny fynsk erfagruppe besigtiger maltbyg, spelt, rug, Ølandshvede og grynhavre en sidste gang, inden høsten går i gang på Skovsgaard Gods.
Bjarne Hansen, Skovsgaard (tv), Michael Tersbøl, ØRD (th) og resten af erfagruppen vurderer gulrust i Skovsgaards triticale.

Ikke mindre end seks forskellige kornarter skal i år gennem mejetærskeren på Skovsgaard Gods. Landbrugets leder og administrator, Bjarne Hansen, satser massivt på specialkorn til konsum i en markdrift, som er udfordret af mangel på gødning og vel rigeligt med frø- og rodukrudt. Det lyder som et paradoks, men der er en plan.

Den fortæller Bjarne Hansen om, da en nyoprettet fynsk erfa-gruppe anført af Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark i begyndelsen af juli mødes på Skovsgaard, der inspirerer med virkelyst og nye initiativer i markdrift og afsætning.

- Vi har lejet en mobil soldrenser af Gl. Buurholt, så vi kan lave en solid frarensning af ukrudtsfrø og småkerner, inden kornet tørres ned i containere, forklarer Bjarne Hansen, der overtog driften af Danmarks Naturfredningsforenings gods for et par år siden.

Særligt tidsel- og oliefrø er et problem, fordi de først er lagerfaste ved 9 pct. vand, så dem vil han have væk. Frarenset korn kan han bruge som foder til godsets besætning af får og gamle danske kvægracer.

Godsets lade er tæt pakket med lukkede containere, der står klar til at modtage og tørre de mange forskellige slags korn og bælgsædsafgrøder. Det er specialiteter som vårspelt og Ølandshvede til mel, Dådyrhavre fra Livø til gryn og Langelandsk Maltbyg til produktion af godsets egen øl. 

Maltbyg til øl, gin og whisky

Til trods for, at maltbyggen ikke har fået gødning, er det en af de afgrøder, der står godt i år på den stive langelandske lerjord.

- Den er også god til andet end øl. Man kan bruge den til whisky og gin – og selvfølgelig til foder, hvis maltkvaliteten ikke holder, fortæller Bjarne Hansen om sorten, der er blevet opformeret i Thy.

I andre marker står det knap så godt til. Der er overraskende meget meldug i dådyrhavren, som ellers ikke er særlig tæt, og triticalen er her som mange andre steder ramt af gulrust. Erfagruppens landmænd er dog enige om, at det ikke er i katastrofal grad. Der skal nok blive et udbytte.

Over for triticalen står en pæn vinterrug, men Bjarne Hansen høster ikke med øjnene.

- Rug har det med at skuffe, mens triticale overrasker den anden vej. Til gengæld bliver der masser af rughalm, som også tæller med i regnskabet, fortæller Bjarne Hansen, der sidste år blev tilbudt 87 øre pr. kg presset rughalm til Holland.

Sår efterafgrøde direkte i stubben

Vinterbyggen er næsten høstklar. Det er en afgrøde, Bjarne Hansen har dyrket alle år med godt resultat. Planterådgiver Michael Tersbøl anbefaler topsorterne Meridian og Valerie.

- Meridian er seksradet og Valerie toradet, og der er økologisk udsæd på markedet. Der findes faktisk også en vinter-maltbyg. En særlig fordel ved vinterbyg er, at I kan etablere en efterafgrøde ekstra tidligt, siger han.

Bjarne Hansens plan er at sætte en kort stub og så en blanding af olieræddike, rug og honningurt direkte i stubben med sin Väderstad.

- Jeg vil gerne have efterafgrøder, men det er svært at lave et såbed i så stiv jord på denne årstid, og det er jo også et spørgsmål om tid og penge, konstaterer han.

Græs for gylle

For at komme ukrudtet til livs og ikke mindst en velvoksen tidselbestand, kører han om foråret afgrøderne igennem med den svenske Combcut, der ’kæmmer’ kornet for ukrudtsplanter med tykkere og stivere stængler end kornets blade. Ifølge Bjarne Hansen er ukrudtstrykket nu stille og roligt på vej ned.

Problemet med manglende adgang til gødning forsøger han at løse ved et biogasanlægs mellemkomst. Han har meldt sig som leverandør af græs til Nature Energys fynske anlæg, hvor han kan på mere kvælstof retur, end han leverer.

Erfagruppen har fokus på planteavl, men inden markturen slutter, vil deltagerne gerne se godsets nye tiltag, som Bjarne Hansen venter sig meget af: grøntsager. I år er der 10 ha med hokaido, porrer, pastinak, kartofler og rødbeder, men går det godt, forventer han allerede næste år at fordoble arealet.

- Vi har maskiner nu til 20 ha. Det er ordreproduktion til Dansk Cater A/S, og det er et godt udgangspunkt for at lave et pænt dækningsbidrag på et relativt lille areal, slutter Bjarne Hansen.