Køer med og uden horn

Der er argumenter både for og imod afhorning. Pollethed er en mulig løsning.

Maike Brask, 3062 9016

Afhorning er et følsomt emne. Det er et dyrevelfærdsmæssigt dilemma, fordi afhorning i sig selv er et smertefuldt indgreb på raske dyr, som stilles i samme kategori som halekupering og næbtrimning. Omvendt er voksne køer med horn ’bevæbnet’, og stridigheder om hierarkiet kræver meget mere plads, end de fleste stalde tilbyder. Det gør det endnu hårdere og mere farligt at være taberkoen i besætningen. Endvidere er der arbejdssikkerheden, som gør, at de fleste dyrepassere foretrækker at arbejde med hornløse dyr.

Afhorning eller horn?

At afhorne dyr kan dårligt forenes med de økologiske principper. Der må som udgangspunkt ikke afhornes rutinemæssigt, men kun hvis der i forvejen er afhornede dyr i besætningen – hvilket der som regel vil være. Dermed er der en konflikt mellem reglen og praksis. Lige nu skal man søge dispensation for at kunne afhorne kalve gennem fællesskemaet én gang om året. Fremadrettet, formentlig fra 2018, vil man skulle sende ansøgning om dispensation for afhorning af hvert enkelt dyr i besætningen via tast selv service. I Danmark betragtes dispensationerne ikke som et problem, og der er ingen bestræbelser for at udfase afhorning. Det er der til gengæld i andre EU-lande, hvor man synes, at det er naturligt, at køer har horn, og at afhorning er et langt større etisk problem. Disse lande er selvfølgelig interesserede i, at reglerne strammes på EU-basis.

Avl hen imod hornløse dyr

Et alternativ til afhorning er at avle efter hornløse dyr. Genetisk hornløshed (polledhed) har længe været kendt og er udbredt blandt kødkvæg, f.eks. hos racen Angus. Det har vist sig, at der også findes hornløse linjer i malkeracer.

For landmanden er fordelen ved genetisk hornløse dyr tydelig, fordi man både er fri for et indgreb på dyrene, og man sparer tid og omkostninger til afhorning. Lige nu er der pollede Holstein og Fleckvieh tyre og i mindre omfang Jersey-tyre på markedet. Det er vigtigt, at den pollede tyr lever op til samme genetiske niveau som de andre tyre, så man ikke går på kompromis med avlsfremgang på ydelse og andre områder.

Nedarvning for naturlig hornløshed (pollethed)

Genet for hornløshed nedarves dominant. Dvs., at den dominerer over genet for horn, og derfor er det forholdsvis nemt at avle efter hornløshed. En homozygotisk pollet tyr (PP) vil altid avle pollede afkom. En heterozygotisk pollet tyr (Ph), parret med en ko med anlæg for horn (hh) vil avle 50 pct. afkom med horn og 50 pct. afkom uden horn. Man skal dog være opmærksom på at heterozygotisk pollede dyr (Ph) er hornløse, men kan have 25 pct. afkom med horn.

Artiklen har været bragt i Økologi - inspiration til jordbruget nr. 10, 2017.