Kalve over 1 uge gammel er opstaldet i enkeltboks

Du må ikke systematisk lade kalve gå i enkeltbokse ud over første leveuge. Dog må syge kalve isoleres i enkeltboks ud over første leveuge, hvis du har iværksat en behandling via dyrlæge, og det er noteret i logbogen.

I perioder, hvor der fødes få kalve, kan de med fordel sættes to og to sammen. Det kan gøres ved at tage en låge væk mellem to enkeltbokse. Andet alternativ er at sætte kalve i gruppe fra starten af.